MBCs 75 års jubilæum 1-2. februar 2019
Stiftet 2. februar 1944, fejrede MBC 75 års jubilæum den 1-2. februar 2019. Flot reception om fredagen, badmintonturneringer for børn og voksne fredag/lørdag, og spisning og fest for ca. 60 medlemmer og pårørende lørdag aften.
Det var en meget stor dag for MBC og kulminationen på 1½ års forberedelser med fejringen af 75 års jubilæet.
MBC står på skuldrene af mange brave ildsjæles arbejde gennem mange år, som er årsag til at klubben eksisterer og trives. Vi har i dag en dejlig motionsklub med ca. 160 medlemmer, et elitehold vi er stolte af, en aktiv ungdomsafdeling og vi har startet et ungdomsturneringshold for første gang i 10 år.
Jubilæet blev fejret over 2 dage med reception og ungdomsturnering fredag eftermiddag, og morgenbord og badmintonturnering for de voksne motionister lørdag formiddag. Jubilæet sluttede med en stor og skøn fest for ca. 60 medlemmer og pårørende lørdag aften, hvor der også blev uddelt æresbevisninger. Vores jubilæum nåede også medierne med artikler i 2 aviser.
Reception fredag den 1. februar 2019
Fredag eftermiddag 15.00 - 17-00 var der reception i Melbyhallens cafeteria med rød løber, jubilæumskage, drinks, snacks og taler. Blandt de 80-100 besøgende var borgmester Steffen Jensen og kulturformand Helle Lunderød, der begge holdt taler.
Under receptionen blev MBCs nye flotte klubtrøjer fremvist, sponseret af vores gode støtter. Derudover modtog MBC mange gaver, bl.a. fra ældre MBC medlemmer, kommunen/skolen, lokale idrætsforeninger, Asserbo Borgerforening, Menighedsrådet, DGI Nordsjælland og mange flere. De fleste gaver var købt i lokalbutikker i området.
En af de 2 store flotte jubilæumskager som receptionsgæsterne kunne sætte tænderne i
Indgangen til Melbyhallen under receptionen
Lækker buffet med velkomstdrinks, blomster og flag
Video: Gæsterne begynder at ankomme
Nogle af de første gæster til receptionen
MBC bestyrelsen viser de nye klubtrøjer frem
Formand Dennis Nielsen holder tale ved receptionen
Video: Uddrag af borgmester Steffen Jensens tale. Borgmesteren lagde vægt på MBCs mangeårige historie, vores lokale forankring og vores gode udvikling.
Kulturformand Helle Lunderød holder tale, hvor hun bl.a. lægger vægt på hvordan MBC favner socialt og sin stolthed over, at klubben har godt fat om børnene
Travlhed ved den godt besøgte buffet
Video: Nogle af de 80-100 receptionsgæster
Dejligt at se og gense så mange af MBCs venner
- og det var godt vi bestilte 2 jubilæumskager :-)
Helle Lunderød og Per Johansen i snak
Margit og Dennis udpakker en af de mange gaver
Mange flere billeder fra receptionen kan findes i billedalbummet i Facebookgruppen (medlemmer).
Ungdomsturnering fredag den 1. februar 2019
Fredag eftermiddag 15.30 - 18.00 var der hyggeturnering for ungdommen, samtidig med at receptionen kørte ved siden af i cafeteriaet. Receptionsgæsterne kunne på den måde se de unge boltre sig på banerne.
17 unge i alderen 8-13 år deltog i turneringen, der startede med at de unge fik de spritnye flotte klubtrøjer, sponseret af vores lokale støtter, udleveret. Der blev spillet single og double kampe i flere rækker. En skøn eftermiddag med en masse badminton, hygge og sjov, sluttede med pizza og præmier til alle deltagere.
17 unge fra 8-13 år i deres nye klubtrøjer er klar til turneringen begynder. Til højre vores dygtige ungdomstræner Marie Dinsen og til venstre ungdomsansvarlig Tue Skaarup ved siden af en af vores gode støtter, Dennis Mikkelsen fra Nærrevision Halsnæs.
Inden turneringen starter, skal vi lige have en gang "rundt-om-nettet" til at varme op på
4 af de store drenge spiller første herredouble i deres række
De fleste unge havde tilmeldt sig både single og double, her er en af de indlende singlekampe
Video: Kampe i gang på alle 5 baner under opsyn af vores træner Marie og hjælpsomme forældre
Der blev også plads til mix-doubler. Her er 4 af de små i gang med en af deres kampe.
Efter turneringen har vi sjov med præcisionsskydning med fjerbolde
Edvard jubler efter at have ramt plet i præcisionsskydningen og kan hente sin velfortjente flødebolle
Vi slutter med pizza og sodavand i cafeteriaet, mens Tue fortæller hvor imponeret han er over de unges indsats
MBC 75 års jubilæumsmedaljer til alle deltagere - tak for i dag!
Mange flere billeder fra ungdomsturneringen kan findes i billedalbummet i Facebookgruppen (medlemmer).
Voksenturnering lørdag den 2. februar 2019
Lørdag formiddag fra 9.00 - 12.00 var der morgenmad og badmintonturnering for nogle af vores friske motionister. Godt at få mikset motionisterne lidt, så de kommer til at prøve at spille med nye modstandere. Det blev nogle rigtig hyggelige timer, og deltagerne fik præmier og medaljer.
Motionisterne ved samlingen kl. 9 i cafeteriaet før turneringen
Festligt morgenbord for de friske motionister før turneringen starter
Nye fjerbolde parate til voksenturneringen
Sims og Renata lægger strategi
Så er vi i gang med voksenturneringen, 16 deltagere opdelt i 2 rækker
En af doublerne i turneringen, det unge herrepar må bøje sig for den erfarne overmagt :-)
Chokolade, vin, øl og medaljer står parat til præmieuddelingen
Præmier og medaljer til et af de deltagende par, Kim og Lene
Mange flere billeder fra voksenturneringen kan findes i billedalbummet i Facebookgruppen (medlemmer).
Fest lørdag den 2. februar
Knap 60 medlemmer og pårørende deltog i den store middag og fest lørdag aften i Sognegårdens skønne lokaler i Melby. Glad stemning, god mad, sjov underholdning og dans og musik til langt over midnat.
Den ualmindelig lækre og anbefalesesværdige mad var fra 'Rikkes Køkken', tryllekunstner Peter Jakobsen underholdte og musikken var fra PS2 DUO.
Bordopdækning til 58 MBC medlemmer og pårørende i Sognegårdens skønne lokaler
Sognegården i Melby ved aftentid
Festklædte gæster hilser på ved ankomst
Video: Toastmaster og bestyrelsesmedlem Peter Fryd byder velkommen med et par af MBCs historiske kuriøsiteter og en sang
Rikke fra 'Rikkes Køkken' introducerer aftenens menu, som skulle vise sig at være ualmindelig lækker og velsmagende
Video: Besøg af tryllekunstner Peter Jakobsen, som underholdte og forbløffede. Ikke mindst paffede han formanden med sine trick.
Video: Formand Dennis Nielsens tale, fokus på de brave ildsjæles arbejde gennem mange år, som er årsag til at klubben eksisterer og trives
Buffet fra 'Rikkes Køkken' til de knap 60 gæster
Video: Så er vi i gang med hovedretten
Æresmedlem og tidligere formand Knud Mortensen med ved spisebordet
Så er det tid til musik og dans, duoen PS2 DUO starter ballet
Fyldt dansegulv det meste af aftenen
Video: Musik og stemning til langt over midnat
Niels Thomsen, det er altså ikke helt dårligt, det dér
Der synges med i højt humør ud på de små timer
Mange flere billeder fra festen lørdag aften, kan findes i billedalbummet i Facebookgruppen (medlemmer).
Nye æresmedlemmer og æresbevisninger
Under middagen i Sognegården lørdag aften, blev der uddelt en række æresbevisninger. MBC har tradition for at udnævne æresmedlemmer ved jubilæer og denne gang blev der hele 3 nye æresmedlemmer. Derudover blev introduceret nye æresbevisninger, MBC Stjernespiller og Sæsonens MBC medlem.
Peter Tobler Petersen udnævnes til æresmedlem for sit engagement i MBC i over 25 år. Peter var også formand fra 2008 til 2013 og er stadig i MBC bestyrelsen, hvor han utrætteligt fører kartoteker og regnskaber, arrangerer turneringer og meget mere.
Video: En glad Tue Skaarup tildeles prisen 'Sæsonens MBC medlem' bl.a. for sit arbejde med MBC Ungdom og det nye MBC website og Facebookgruppe
Video: En rørt Per Johansen udnævnes til æresmedlem for sin mangeårige altid aktive og værdifulde indsats for MBC, både i- og udenfor bestyrelsen
Margit Johansen, Knud Mortensen og Birgit Mortensen var allerede æresmedlemmer og modtager her de nye flotte æresmedaljer
Video: Vores elite spillere modtager prisen 'MBC Stjernespiller' for på flotteste vis at vise MBCs ansigt udadtil i turneringer i en lang årrække
Kim Boye, Casper Eskildsen-Mortensen, Niels Thomsen, Ulrik Ekstrand og Jesper Ekstrand med deres nye priser 'MBC Stjernespiller'
Video: Bestyrelsesformand Dennis Nielsen udnævnes til æresmedlem for sit store arbejde for MBC og for at være MBCs hjerte, hjerne og åndedræt
Video: Stående bifald efter udnævnelsen af formand Dennis Nielsen til æresmedlem
En stolt og glad formand og nu æresmedlem Dennis Nielsen med diplom og æresmedalje
Medieomtale af MBCs 75 års jubilæum
Op til 75 års jubilæet og efter jubilæet, har vi været så heldige at få god medieomtale i Halsnæs Avis og Frederiksborg Amts Avis. Indholdet handlede både om vores lange historie og om vores behov for mere haltid, ny badmintonhal og reperation af Melbyhallens tag.
Artiklerne kan hentes og ses her:
- Halsnæs Avis, 29. januar 2019 - annonce med invitation til reception (PDF, 195 KB)
- Halsnæs Avis, 29. januar 2019 - 'Når fjerbold og egnshistorie går hånd i hånd' (PDF, 303 KB)
- Frederiksborg Amts Avis, 31. januar 2019 - 'Badmintonklub fylder 75 år' (PDF, 225 KB)
- Frederiksborg Amts Avis, 4. februar 2019 - 'Badmintonklub ønsker ny hal' (PDF, 286 KB)