Facebook logo

FB gruppe

MBC støttes af en række virksomheder og foreninger

MBC er så heldig at blive støttet af en række virksomheder og foreninger i lokalområdet. Bidragene går til ungdoms- og voksenaktiviteter, klubtrøjer, badmintonudstyr og til klublivet.

Mille Food A/S

Mille Food A/S er en mejerivirksomhed med hovedkontor i Hundested, der fremstiller en række produkter indenfor modermælkserstatning af høj og internationalt anerkendt kvalitet.

Den 40 mand store virksomhed producerede tæt på 4.000 ton modermælkserstatning i 2018. Produktionen foregår i Hundested og Roskilde. Markederne er primært EU og Kina, og der satses på at udvide til nord- og sydamerika, mellemøsten og sydøstasien.

Uden sammenligning i øvrigt, støtter Mille Food A/S også det danske badmintonlandshold :-)

Læs mere om Mille Food A/S og følg Mille Food på Facebook.

Nærrevision Halsnæs

Nærrevision tilbyder revision, årsrapporter, bogføring, løn og administration, driftsoptimering og rådgivning til de mange virksomhedskunder i lokalområdet.

De 20 medarbejdere fordelt over 2 kontorer i henholdsvis Frederiksværk og Hillerød fokuserer på nære kunderelationer, engagement og et højt serviceniveau. Nærrevision er medlem af FSR - danske revisorer og har eksisteret siden 1994.

Læs mere om Nærrevision og følg Nærrevision på Facebook.

E-mægleren Halsnæs

E-mægleren Halsnæs er en lokal baseret ejendomsmægler med kontor i Hundested, der tilbyder assistance med køb og salg af ejerboliger i Halsnæs.

Etableret i 2004, med 70 års lokalkendskab og med registrerede ejendomsmæglere, tilbydes høj faglig kvalitet og professionel service til komplette bolighandler i Halsnæsområdet.

Læs mere om E-mægleren Halsnæs og følg E-mægleren på Facebook.

Asserbo Borgerforening

Asserbo Borgerforening blev etableret i 1940'erne. Foreningen tæller ca. 200 medlemmer og både støtter og afholder aktiviteter for børn og ældre i lokalområdet.

Foreningens formål er at være socialt aktiv og støtte borgerene i Asserbo, og foreningen har historisk været meget aktiv i at støtte ungdommen.

Asserbo Borgerforening har igennem en række år støttet MBC, især til gavn for ungdommen i klubben.